Landporten

Landporten

De eneste autoriserede adgangsveje til fæstningen var gennem ”Landporten” og ”Strandporten”. For at komme til Landporten fra landsiden måtte man først passere en ret bred grav, som lå foran ravelinen nord for Fæstningen. Graven, der kun havde en beskeden vandgennemstrømning, var forsynet med en vindebro. Efter at have passeret volden på ravelinen drejede vejen skarpt til højre (90 grader) og fortsatte over den egentlige, vandfyldte voldgrav frem til Landporten.

Bygningens ældste dele stammer fra Christian III’s tid, om end den i sin nuværende form er fra 1660’erne. Overbygningen er opført af Frederik IV i 1750. Formålet med vejens skarpe drejning var, at vanskeliggøre adgangen til Landporten.

Sidst opdateret 17. april 2019