En historisk gennemgang

”Den Hvide Jomfru”.

Den hvide Jomfru

Umiddelbart et navn, som giver associationer til det jomfruelige, det skinbarlige, men her er der tale om et stykke koldt murværk fra midten af 1600-tallet, opført som et led i voldsystemet, der skulle forsvare Nyborg i tilfælde af krig.

En tid hvor Danmark var i dyb krise og med stor armod hos befolkningen. Frederik d. 3 regerede og Danmark var på vej ud i en skæbnesvanger krig.

På den anden side var svenskekongen Karl Gustav stærkt engageret med sin hær i Polen. Alligevel fik Frederik d. 3 rigsrådet i København med på at erklære krig mod Sverige.

”Den Hvide Jomfru” skulle vise sig at være en vigtig del af forsvaret af Nyborg Slot og by.

Opbygningen af ”Kongens Bastion”

Ved opbygningen af denne bastion ændrede man den gamle dæmningsforbindelse til Avernakke.

I stedet byggede man en stor grundmuret dæmning, der strakte sig fra spidsen af ”Kongens Bastion” til det faste land på Avernakke-siden. ”Bjørnen” havde samme funktion som den gamle dæmning. Idet den skulle sørge for, at vandet fra den nyetablerede voldgrav vest for slottet ikke løb ud i Nyborg Fjord, men blev presset rundt om slottet i en cirkel omkring byen. ”Bjørnen”, som blev kaldt ”Kammen” af de lokale borgere, var forsynet med en skrånende overside, som et saddeltag på et hus. Den skulle forhindre adgang til fæstningen.

For at hindre trafik på langs ad bjørnen, blev der midt på Kammen opmuret en søjle, en såkaldt ”Dame” med så stor diameter, at det var umuligt at passere søjlen uden at glide ned ad bjørnens skrånende overside.

I dag kaldes ”Damen” (Den hvidkalkede søjle) lokalt for ”Den hvide Jomfru”. Navnet referer til Rigmor Brokenhus, hvis far var lensmand på Nyborg Slot 1579-1601.

Rigmor Brokenhus, der ”kom galt af sted” i en kærlighedsaffære, blev som straf ”muret” inde og isoleret på Egeskov Slot indtil faderens død. Rigmor Brokenhus er ifølge den lokale tradition indemuret i ”Den Hvide Jomfru”.

Kammen på Nyborg fæstning - En historisk gennemgang

Kammen var en del af Nyborg Voldsystem og en vigtig detalje i forsvaret af Nyborg. Uden Kammen var der ingen vand i voldgraven. Deri ligger også forklaringen på, at man valgte at beklæde den med kvadesten.

Hvis en fjendtlig styrke umiddelbart ville kunne skyde den i sænk ville vandet fosse ud af voldgraven. Derfor var det væsentligt, at den kunne modstå vandtrykket fra voldgraven, hvor vandstanden jo var mange meter højere end ude i fjorden.

Mange gange siden Kammens opførelse har den været i fare for at styrte sammen, og mere end en gang har netop vandtrykket været årsagen.

Det var grunden til, at Kammen blev anlagt i 1663, og den stod sandsynligvis færdig engang i sensommeren 1665, selvom det ikke specifikt nævnes i kilderne. ”Den Hvide Jomfru” må også stamme fra denne tid.

I midten af 1660erne udbyggedes de forværker, som skulle beskytte havnen og Kammen.

Allerede mindre end 10 år efter opførelsen, i 1672, var Kammen i forfald. Sadeltaget af genbrugte sten fra 1550erne var begyndt at smuldre og der sivede vand gennem Kammen.

Kommandanten Eiler Holck og Ingeniør Selgen Petersen indsendte et storstilet forslag om reparation til Krigskollegiet, men bevillingerne udeblev, og man måtte nøjes med at lappe hullerne med mos og jord.

Den nødtørftige reparation viste sig da også at være aldeles utilstrækkelig. Fæstningens Kommandant Offenberg rapporterede i 1679, at der sivede så meget vand gennem Kammen, at det var nok til at drive en mølle.

Offenberg døde i 1681, og hans afløser Johan Anton Elnberger, gik mere drastisk til værks. Han lukkede for vandet fra Ladegård-siden og sænkede dermed vandstanden så meget i voldgraven, at man kunne inspicere problemet mere nøje.

Han fik sandsynligvis heller ikke de nødvendige bevillinger, for i 1684 skete katastrofen.

Kammens midterste del skred sammen og var lige ved at rive ”Den Hvide Jomfru” med sig.

Det var alvorligt nok til, at man gik mere grundigt til værks. Der blev givet ordre til at fylde jord på indersiden, og det holdt tilsyneladende bedre end de forudgående reparationer, men igen i 1695 betegnedes Kammen som værende ”Brystfældig”

I 1722 sendes ingeniørofficeren Hans Heinrich Scheel* til Nyborg for at forestå en kommende genopbygning af den efterhånden forfaldne fæstning. Han tegnede et kort over byen, hvor der ses en massiv seks meter bred jorddæmning på nordsiden af Kammen.

Hans Heinrich Scheels arbejder gav startskuddet til en genrejsningsperiode, hvor fæstningen blev udbygget og restaureret, men kilderne er næsten tavse omkring Kammen i denne periode. Dog virker det sandsynligt, at den massive dæmning er påført som følge af hans forslag.

Igen fra 1738 måtte man dog gå drastisk til værks med omlægninger og reparationer af Kammens fundament, også i 1753 måtte en større restaurering finde sted.

Fæstningen mister sin betydning

Med tiden mistede fæstningen sin betydning og blev i 1869 endegyldigt nedlagt. Blandt andet Kongens Bastion blev jævnet med jorden, og Kammen kom til at ligge skjult under Kongens Bastionsvej.

Allerede i 1913 blev de resterende dele af fæstningsområdet fredet, og man ophørte med at udslette sporene af den.

Voldgraven nord for Kammen blev bevaret, og selv om Kammen i dag ikke er synlig, holder den stadig på vandmasserne.

Hvad Kammen i forhold til resten af forsvarsværkerne har manglet i fysisk størrelse, har den til fuldt mål haft i betydning.

Var det ikke for Kammen, fandtes der ingen slotssø, byen havde ikke haft drikkevand, og – vigtigst af alt – der havde ikke været vand i gravene omkring fæstningen. Betænker man denne vitale betydning kan det undre, at man ikke har ofret flere kræfter og penge på at vedligeholde den.

Noter:

*) I forbindelse med min research af materiale vedr. tiden omkring 1600-1700 årene og frem, kan det i øvrigt oplyses, at Hans Heinrich Scheel, døbt d. 8/3 1703 døde d.10/2 1765.

Har været Forpagter til Brahetrolleborg i Fyen og boede senere i Svendborg.

Hans farfar, Hans Scheel født i 1631: Capitain, senere Forstmeister og Jægermeister. Har i Fyen ejet en lille gård, som han kaldte Scheelsborg, og som blev brændt af de Svenske i 1658.

Sønnen til Hans; hed Henning Scheel (Far til Hans Heinrich Scheel) og var ejer af Godset Tisselholdt i Fyen.

Dette fremgår af min slægtsbog ”Stamtavle over En Familie Scheel” forfattet af Dr. Juris Geheimeconferensraad og Generalauditeur Anton Wilhelm Scheel, udgivet i commission hos C.A.Reitzel, Thieles Bogtrykkeri i Kjøbenhavn 1870, Hans Biering.

”Har bønderne ikkun noget, kan man letteligen få det fra dem”

Skrev Christian d. 4 i et af sine talrige breve. Men i løbet af 1600-tallet fik bønderne mindre og mindre. Det blev onde tider for landbruget. Krige og besættelser udmarvede landet. Pest og plyndringer hærgede hytter, huse og herregårde. Præster biskopper og kongemagt formanede til bod og andagt for at formilde den straffende gud. Men det hjalp ikke. Riget blev fattigere – og mindre. Det danske østersøherredømme gik tabt sammen med Skåne, Halland og Blekinge. Alt imens stredes adel og konge om magten. Bistået af storkøbmænd, som staten skyldte umådelige summer, indførte Frederik d. 3 enevælden. Et nyt og stort statsapparat blev skabt, skattebetalt af borger og bonde, mens gammel og ny adel tilpassede sig den nye orden.

Tiden i og omkring Svenskekrigene.

I begyndelsen af 1600-tallet havde kongemagten store planer for bl.a. samfundsøkonomien. ”Privilegieøkonomien” blev brugt af kongemagten til ændre landbosamfundets økonomiske mekanismer, men de var beskedne, tøvende og vilkårlige i forhold til de store planer for håndværk, manufaktur og handel, som kongen tumlede med og søgte at virkeliggøre i den første fjerdedel af 1600-tallet.

For landboerne var handel og håndværk knyttet til den daglige dont. Bønderne drog til købstæderne og solgte grøntsager og et par flæskesider. Og med sig hjem havde de salt og andre krydderier, måske et par sko eller et stykke engelsk klæde.

Men statsmagten brød sig ikke om en alt for livlig kontakt mellem by og land. I 1615 blev det således ved lov forbudt de bønder, der kom til torvedag for at sælge deres varer, at opholde sig i købstæderne længere end til kl. 12 slet, fordi de ofte æder og drikker det op, de har fortjent ved deres handel, hvorved de ”formedelst slig og ond vane og uskikkelig levned sig selv forarmer og i længden aldeles fordærver”

Den bonde, der blev opsnappet i købstaden efter det berammede tidspunkt, skulle straks fængsles.

Samfundsøkonomien i 1600-tallet blev således reguleret ved hjælp af privilegier og forbud, så vidt det nu kunne lade sig gøre.

Og således kan man fortsætte med at fortælle om den spændende tid...

Litteraturhenvisning:

  • Danmarkshistorie, Gyldendal og Politiken 1600-1700 af Lektor i Historie ved Købehavns Universitet Benito Scocozza
  • Svenskekrigene og Fyn, Nyborg og Omegns Museer 2006.10.30
  • Kammen på Nyborg Fæstning – en udgravning i sommeren 2003 v/Lars Chr. Bentsen
  • Stamtavle over en familie Scheel v/Dr. Juris Anton Wilhelm Scheel, C. A. Reitzel i Kjøbenhavn 1870.

Hans Biering

Sidst opdateret 28. juni 2019